Markedskommentar – september 2023

Hver måned kommenterer investeringsafdelingen afkastet og markedsudviklingen.

De tre basisfonde – Aktier, Obligationer og Alternative Investeringer – gav i september et afkast på henholdsvis -1,5 %, -1,0 % og 0,2 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL). Efter de første ni måneder af 2023 ligger de tilsvarende afkast som helhed på 6,8 %, 1,6 % og 1,1 %.

Der var i september måned overordnet set forholdsvise store fald på de største aktiemarkeder, ligesom det ledende danske indeks (OMX C25) faldt med 3,0 %, og hele det danske aktiemarked er nede med små 2 % i den forgangne måned. Efter ret store fald i august måned rettede de engelske aktier sig i september og steg faktisk med 1,8 %, mens de andre store aktiemarkeder faldt – japanske aktier mindst, efterfulgt af emerging markets og europæiske aktier med noget større fald. Amerikanske aktier sluttede feltet af med de største fald. Samlet betyder det, at aktiemarkederne i september måned har bevæget sig i intervallet fra -5,0 % til 1,8 %, mens det generelle verdensaktiemarkedsindeks faldt med 3,9 % den seneste måned, hvilket betyder, at indekset samlet nu kun er steget med 10,6 % siden nytår. OMX C25 ligger uændret efter årets første ni måneder, mens hele det danske aktiemarked er oppe med 10 %. Alle afkast er netto totale og målt i lokalvaluta.

Rentemarkederne i specielt Europa vendte atter rundt, og der var relativt store rentestigninger på de store markeder i september måned både i den korte og lange ende af obligationsmarkederne fra USA over Europa til Danmark. Denne udvikling betyder, at renterne på de nævnte markeder er steget en del i årets første ni måneder.

Den amerikanske dollars blev i september måned styrket med lidt mere end tre procent overfor euroen, hvilket skete på trods af, at Den Europæiske Centralbank (ECB) på sit rentemøde medio september valgte at hæve sin ledende rente, mens den amerikanske centralbank (Fed) en lille uge senere valgte at fastholde styringsrenten. Den overvejende fortolkning af udtalelserne fra ECB efter deres rentemøde er, at de nok har nået rentetoppen, mens den fastholdte styringsrente i USA mere fortolkes som en rentepause, før man senere på efteråret igen hæver den ledende rente. Både i USA og Europa synes der stadig at være et stort arbejde med at få bugt med inflationen. I løbet af årets første ni måneder er dollaren blevet styrket med lidt mere end 1 % overfor euroen.

“Frygtens index”, VIX-indekset, er steget og ligger ved udgangen af september måned i 17,5 efter at have startet året lige lidt over 17 og den 16. marts 2020 at have været oppe i rekordniveauet 82,7.

Olieprisen steg med godt 11 % i september måned, hvilket betyder, at prisen på en tønde olie nu er steget med godt 13 % i år.

De månedlige aflæsninger af de økonomiske nøgletal er stadig ikke helt entydige om den økonomiske retning hverken i Europa eller USA, men der er dog fortsat en indikation af, at inflationen er for nedadgående i de toneangivne lande, om end der er skuffelser ind imellem, når inflationsaflæsningerne viser mindre stigninger i stedet.

Inflationen er derfor stadig ikke i nærheden af centralbankernes målsætning om en inflation på – eller i nærheden af – 2 %, ligesom tempoet synes at være gået lidt af, specielt i USA, mens man så et pænt fald i inflationen i Eurozonen. Kerneinflationen, hvor de mere flygtige inflationselementer (fra energi og ikke-forarbejdede fødevarer) er taget ud af inflationsberegningerne, synes at være noget mere træg i forhold til at komme ned i nærheden af det acceptable, om end den faldt pænt i Eurozonen, mens man i USA så et mindre fald i september. Samtidig viser de økonomiske nøgletal rekordhøje beskæftigelsestal og derfor fortsatte lønstigninger, hvilket giver indikationer på, at inflationsproblemet nok ikke går væk lige med det samme, medmindre aktiviteten i økonomierne falder tilpas meget. Om det ender i en decideret recession eller blot en mindre vækstnedgang er meget svært at spå om, ligesom timingen er svær at fastslå.

Bemærk, at investorerne stadig vil have deres fulde opmærksomhed på centralbankernes opstramninger af pengepolitikken, de finanspolitiske tiltag, inflationsudviklingen, udbudsproblemerne, bankproblemerne og den meget anspændte geopolitiske situation. Og man vil derfor fortsat kunne se kraftige reaktioner på de finansielle markeder, når der kommer positive eller negative nyheder.