Arrow Left
Tilbage

Pension med markedsrente – hvad er det?

En pensionsordning med markedsrente betyder fx, at du får det direkte afkast af ISP Pensions investeringer – både når det er positivt og negativt. Og du vælger selv, om opsparingen skal investeres med lav, moderat eller høj risiko.

Som medlem i ISP Pension har du typisk en pensionsordning med markedsrente. Det betyder fx, at du får det direkte afkast af investeringerne.

Afkastet lægges til eller trækkes fra din opsparing hver måned – alt efter om det er positivt eller negativt. Derfor kan din opsparing også stige eller falde. Også når du er pensionist.

Eksempel:

Har investeringerne i september givet afkast på fx minus 5 %, bliver opsparingen alt andet lige også 5 % mindre i oktober.

Omvendt – hvis afkastet fx er 10 %, stiger opsparingen alt andet lige med 10 %.

Aktier eller obligationer

Med markedsrente kan du vælge, om dine penge skal investeres med lav, moderat eller høj risiko. På den måde har du fx indflydelse på fordelingen mellem aktier, obligationer og alternative investeringer, som fx er vindmøller, skove og ejendomme.

Du kan løbende ændre din investeringsprofil. ISP Pension sørger dog for, at din risiko tilpasses til din alder. Et medlem på 60 år med investeringsprofilen høj, får dog sin opsparing investeret mere forsigtigt, end et 30-årigt medlem med høj risiko.

Se mere om investeringer og alder

Markedsrente, når du er pensionist

Opsparingen bliver stadig investeret, selvom du er gået på pension. Du er ikke garanteret en bestemt udbetaling, og pensionerne kan og vil ændre sig.

Din månedlige pension bliver dog fastsat for et år ad gangen.

I 2020 blev ordningen for markedsrente i ISP Pension moderniseret.

Få et overblik over ændringer