Forkærlighed for Herlev Hospital

Det er ikke så nemt at holde op, når man har et godt job, der stimulerer og udfordrer. Det har arkitekt Hans Olesen, der som 69-årig fortsat arbejder med byggeprojekter i Region Hovedstaden. Han kom til regionen for 12 år siden og havde inden da arbejdet på private arkitekttegnestuer.

”Jeg har været rådgivende arkitekt på forskellige tegnestuer i 28 år, og på et tidspunkt fristede det mig at rykke over på den anden side af bordet og være den, der repræsenterede bygherren. Det er en anden rolle, der handler om at få bygninger til at fungere absolut optimalt for hospitalets patienter og personale. Og så skal byggeprojekterne naturligvis holdes inden for de økonomiske og praktiske rammer”, siger Hans Olesen, som ikke på noget tidspunkt har fortrudt sit karriereskifte. Tværtimod.

Levende kulturarv
Han har udviklet en forkærlighed for Herlev Hospital, der med sine 28 etager og en højde på 110 meter, blev kendt som Danmarks højeste bygning og som en arkitektonisk perle. Navne som Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau satte deres præg på bygningens ydre, mens Poul Gernes og Svend Hansen stod i spidsen for udsmykning af omgivelserne.
Herlev Hospital er både et stykke kulturarv og en arbejdsplads. Det er et levende hus med mange brugere, som hele tiden har ønsker og behov, der skal realiseres. Den teknologiske udvikling inden for patientbehandlingen og den rivende udvikling inden for apparatur medfører automatisk, at det nødvendigt med en løbende tilpasning af de fysiske bygningsrammer for at give patienterne den bedste mulige behandling.

”Patienter og personale ser bygningen fra hver deres perspektiv, og så er der jo ledelsens ønsker og hensynet til effektiviteten og arkitekturen. Mit job er både at finde det gyldne snit og meget ofte at argumentere for, at det er den rette løsning, hvor alle synspunkter bedst muligt bliver forenet. Det er berigende og giver mig en god følelse af at have indflydelse på beslutningerne”, fortæller Hans Olesen, der for et par siden blev en del af et team, hvor regionens byggefolk blev samlet i en enhed, der har et fælles ansvar for alle opgaverne i hele regionen.

Føler sig ønsket
”Jeg har heldigvis stadig mange opgaver med Herlev Hospital, og det passer mig godt at arbejde i et fagligt miljø. Jeg føler absolut heller ikke noget pres for at skulle forlade skibet. Tværtimod fornemmer jeg, at mine chefer værdsætter min indsats, og det medvirker naturligvis til, at jeg ikke har aktuelle planer for at slutte mit aktive arbejdsliv, siger Hans Olesen.

Han kunne sagtens bruge mere tid på private projekter for han og fruen har både hus og sommerhus samt en ferielejlighed i Frankrig. Og med en god pensionsordning er der ikke noget væsentligt økonomisk afsavn ved at gå på pension og for eksempel bruge mere tid sydpå.

Friheden frister
”Det frister selvfølgelig, men det spiller også ind, at min kone er nogle år yngre end mig, og at hun stadig arbejder. Jeg er heller ikke typen, der står med et eller flere klare projekter, som jeg har planlagt at realisere som pensionist. Når man har et så godt og inspirerende job, som jeg , er det svært at sætte en fast dato for en pensionstilværelse, men der er ikke mange, der arbejder ud over de 70 år, siger Hans Olesen.

Uanset hvornår det bliver, kan han som arkitekt blive ved med at nyde frugterne af sit arbejde. Ud over indsatsen på Herlev Hospital, har han blandt andet bidraget til markante byggerier som Aalborg Universitets Center og Tryg-Balticas hovedsæde i Ballerup, samt hospitalsbyggerier i ind- og udland.