Friværdien? Nej den piller vi ikke ved

Pensionister siger nej til, at de vil optage lån i friværdien i deres bolig. Men hvorfor egentlig?

750.000 kroner. Så mange penge har den gennemsnitlige pensionist stående. I mursten vel at mærke. De fleste ældre boligejere har omhyggeligt afdraget på deres boliggæld i løbet af livet, og derfor har mange store friværdier stående. 16 procent har sågar over to millioner kroner i mursten.

Det giver jo nogle muligheder, hvis man gerne vil kaste sig over nogle dyre fornøjelser som ældre. Men det der med at optage lån i sin friværdi, det bryder stort set ingen sig om. Et markant flertal på 93 procent svarer nej til at ville optage lån i deres friværdi.

-De danske pensionister vil hellere have en stabil økonomi, der kører langt på literen end brænde det hele af på samtalekøkkener og dyre biler. Vi taler om en generation, der kan huske, hvad der skete, da boligpriserne faldt, og renterne var tårnhøje. Så selvom pensionisterne på papiret er millionærer, ved de godt, at det er en teoretisk værdi, der kan forsvinde ligeså hurtigt, som den er kommet, siger administrerende direktør hos Sampension, Hasse Jørgensen.

Virker afskrækkende
Det overrasker direktør i Realkreditforeningen, Karsten Beltoft, at tallet er så højt, men tendensen kommer ikke bag på ham, siger han.

-Det er psykologisk svært at begynde at belåne sin friværdi. Man tænker: om 10-15 år har jeg måske ikke længere råd til at blive i min bolig, så er det svært at slå ind på den vej og begynde at spise af murstenene, siger han.

Han peger på, at man – hvis man spiser af murstenene – også spiser af det, man igennem et langt liv har arbejdet på, og så føler mange måske også, at de udsætter sig selv for en unødig risiko.

-Mange har fokus på at kunne blive i deres hjem. Det, at man har sparet op gennem så mange år, og så pludselig skal til at bruge af den opsparing, det virker åbenbart afskrækkende, siger han.

Det ligger i blodet
Jørgen Fischer, der er formand for Danske Seniorer, opfordrer dog til, at man som ældre begynder at se lidt på de muligheder, der faktisk ligger i at have en god boligøkonomi.

-Hvis man nu kan få mere ud af at investere i aktier og obligationer end ved at sidde i et gældfrit hus, eller hvis man gerne vil bruge nogle penge på rejser, så synes jeg da, man skal være åben over for det og få noget fornøjelse ud af det. Men vores generation gør det ikke. Vores børn og børnebørn vil få lettere ved det, de vil have en anden tilgang til det, tror jeg.

Jørgen Fischer siger, at det med at være gældfri på en eller anden måde ligger i blodet på hans generation. Det har været et livsmål, og det giver en form for frihedsfølelse. Sådan var det også hos generationen før hans.

-Vi seniorer har gennem et langt liv haft den opfattelse og det mål, som vores forældre havde: nemlig at sidde i et gældfrit hus eller lejlighed når vi gik på pension.

Så stor er friværdien i fast bolig

Ole og Annelise Larsen har afdraget på boliggæld på deres seneste hus i Stege igennem 15 år. De har en friværdi på over 600.000 kroner og er dermed tæt på det, den gennemsnitlige danske pensionist har. De kunne ikke drømme om at belåne friværdien. ”Det har vi slet ikke behov for,” siger de.