Sunde valg bør være nemme og fornøjelige

Alder er ikke bare et tal, men en grundlæggende præmis for vores liv, helbred og funktionsevne. Den individuel variation er stor, og både livsstil og samfundsmæssige rammevilkår spiller en rolle i aldring, forklarer professor Kaare Christensen.

Hvad er hemmeligheden bag et lang liv?

Kaare Christensen er professor og holder mange foredrag rundt om i Danmark, og som aldringsekspert bliver han ganske ofte stillet netop det spørgsmål.

”Mange vil gerne vide, om ikke der er en lille hurtig genvej til et godt helbred og et langt liv, men jeg kan ikke fortælle noget om det, som folk ikke ved i forvejen. Enhver ved, at man sandsynligvis ikke får et langt liv, hvis man ryger og lever af kaffe med wienerbrød til. Den hårde sandhed er, at hvis der var en mirakelkur mod aldring, så ville vi alle sammen kende den”, siger Kaare Christensen.

Alle ved, hvad der er sundt
Som med næsten alt andet i livet handler det om at bruge sin sunde fornuft. Den græske filosof Hippokrates, der regnes som en af de første sundhedseksperter, fremhævede 400 år før vor tidsregning betydningen af kost og motion for helbredet.

”Det er hverken godt med for lidt eller for meget. Det er folkevid og ikke noget, man behøver en aldringsekspert til at fortælle”, siger Kaare Christensen.

En del mennesker føler, at det væld af studier og kure, man kan læse og høre om i medier og sundhedskampagner, blot øger forvirringen. Her kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og se lidt mere generelt på emnet, forklarer Kaare Christensen. Evidensen viser, at det er hamrende usundt at ryge, mens både motion og varieret kost er godt. Vi er heller ikke i tvivl om, at det er sundt at blive stimuleret og udvikle sig intellektuelt.

”Vi ved, hvad der virker. Udfordringen er at finde ud af, hvordan vi får os selv til at følge de gode sundhedsråd og at finde ud af, hvordan vi indretter vores liv og rammer, så de sunde valg bliver de nemme og fornøjelige valg for alle”, siger Kaare Christensen.

Ulighed i aldring
Mens nogle grupper i samfundet oplever en stadig sundere og længere alderdom, har de med hårde og stressende job ikke på samme måde udsigt til et langt og sundt seniorliv. Det ser Kaare Christensen som en stor samfundsudfordring.

Personlige valg og livsstil bidrager til den individuelle sundhed, men hovedkraften bag det længere og sundere liv mange ældre har i dag, er først og fremmest ændringer i de samfundsmæssige rammevilkår, forklarer han.

Vores arbejde er blevet mere stimulerende og mindre fysisk krævende, lige som mange grupper oplever en høj grad af økonomisk tryghed samtidig med at behandlingsmulighederne for en lang række sygdomme er blevet markant forbedret.

”En god del af de mange livstilsråd er i realiteten fintuning henvendt til dem, der i forvejen har et relativt godt seniorliv, og som samfund har vi en tendens til at glemme dem, der udsættes for en fysisk og psykisk nedslidning og som derfor får en markant ringere alderdom. Det er efter min mening vores største senior politiske udfordring lige nu”, siger Kaare Christensen.

Tilfældigheder tæller
Den store forskel på, hvor gamle vi bliver, rejser naturligt spørgsmålet. Hvorfor? Kaare Christensen fremhæver, at sociale og arbejdsmæssige forskelle spiller en stor rolle, men der forskes også meget i de genetiske og individuelle faktorer, der betyder noget for, hvor gammel den enkelte bliver. Dyreforsøg tyder på, at tilfældigheder betyder meget for aldring og livslængde.

Velunderbyggede undersøgelser af tvillingepar viser, at et ældre ansigtsudtryk ser ud til at være forbundet med størst dødelighed – mens ”de omgivelser, vi befinder os” ikke ser ud til at have samme betydning. Undersøgelserne viser desuden, at vi er skarpe til at vurdere andres aldring i et ansigtsudtryk.

”Man kan lidt firkantet sige, at det er farligere at se et år ældre ud end at være et år ældre”, siger Kaare Christensen.

Alder er ikke bare et tal – aldring er en grundlæggende præmis for vores liv, helbred og funktionsevne – men med stor individuel variation, og aldringen er kun påvirkelig til en vis grad. Der er dog ét område, hvor vi alle kan udfordre aldringen – og vinde. Det handler om, hvad der er ”passende” at foretage sig, når man kommer op i årene, mener Kaare Christensen.

Lidt er bedre end ingenting
En 90-årige er typisk halvt så stærk som en 40-årig og for den enkelt, der når en høj alder, er udfordringen at sikre sig selv så sundt og godt et liv som muligt. Vi kan ikke nå det hele, men det er vigtigt at gøre noget. Og jo højere vi kommer op i alderen, jo vigtigere er det at vedligeholde den basale fysisk, så vi kan klare daglige gøremål.

”Derfor er det vigtigt at opstille realistiske mål, og når vi bliver ældre, skal vi glæde sig over, at lidt også har ret og kan være afgørende”, siger Kaare Christensen.

En stor engelsk undersøgelse har vist, at hvis man er ikke-ryger, har et moderat alkoholforbrug, spiser sund kost og er fysisk aktiv, så svarer det til, at ens alder (målt på dødsrisiko) er 14 år lavere, end hvis det modsatte var tilfældet og at være cigaretryger livet igennem koster i gennemsnit ca. 10 år i levetid, så her er virkelig noget at hente.

Fakta:

Livslængden er fordoblet
Da Danmark begyndte at føre statistik over middellevetiden i 1830’erne var den gennemsnitlige levealder cirka 40 år. Nu er middellevetiden fordoblet til omkring 80 år, og det er en udvikling, der også finder sted på globalt plan.

”Vi ved faktisk ikke, hvor høj en gennemsnitslevealder vi mennesker potentielt kan nå, men lige nu fortsætter udviklingen med stigende levealder, og i Danmark er vi endda lidt bagud i forhold til andre lande, så vi har plads til yderligere forbedring”, siger Kaare Christensen. Han advarer dog mod at tro alt for stærkt på, at vi når en yderligere fordobling i levealderen de næste 150 år.

Kaare Christensen

Professor