Nyheder

Danskere med længere tid til pension drømmer om at trække sig tidligt

Størstedelen af de danskere, for hvem otiummet venter længere ude i fremtiden, ønsker at gå på pension, inden de når folkepensionsalderen. Det viser en ny Epinion-undersøgelse foretaget for ISP, som peger på, at det kræver en del ekstra opsparing, hvis man skal kunne trække sig tilbage før tid og samtidig bevare levestandarden.

De fleste yngre og midaldrende danskere drømmer om at trække sig fra arbejdsmarkedet, før de når folkepensionsalderen. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for ISP blandt ca. 1.000 danskere.

Folkepensionsalderen er lige nu 67 år, og den stiger til 68 år i 2030 og 69 år i 2035. Om folkepensionsalderen skal hæves yderligere fra 2040, skal først vedtages af Folketinget i 2025.

Med de nuværende regler har danskere, der er født d. 1. januar 1967 eller senere, udsigt til en folkepensionsalder på 69 år. Men ifølge den nye undersøgelse ønsker knap to ud af tre af hhv. de 18-34-årige (65 pct.) og de 35-56-årige (63 pct.) at trække sig fra arbejdsmarkedet og gå på pension, før de bliver 69 år.

”Folkepensionsalderen er steget støt de seneste år, hvor danskerne samtidig i stigende grad har udskudt tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Men vi ser også, at hovedparten af de danskere, for hvem pensionstilværelsen ligger længere ude i fremtiden, drømmer om at kunne tyvstarte deres otium. Og det kan bl.a. hænge sammen med, at hvis man f.eks. har set familiemedlemmer gå på pension i en alder af 65 år, så ønsker man måske at kunne gøre det samme,” siger Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i ISP, og fortsætter:

”Men én ting er, hvad man drømmer om. Noget andet er, hvad der er råd til. For det koster på ens opsparing at gå tidligt på pension, da der både er færre år at spare op i, og da man samtidig skal have udbetalinger i flere år. Og når opsparingen på den måde skal række i længere tid, skal der derfor spares ekstra op, hvis man ønsker at trække sig tilbage før tid uden at gå væsentligt ned i levestandard. Det er mange ikke opmærksomme på, og f.eks. oplever vi, at mange kunder i vores samtaler med dem bliver overraskede over, hvad tidlig tilbagetrækning betyder for opsparingen,” siger Anne-Louise Lindkvist.

Nye beregninger fra ISP viser, at en 45-årig med en årsløn på 400.000 kr., pensionsindbetalinger på 15 pct. og en pensionsopsparing på 800.000 kr. har udsigt til at få en årlig indkomst i pensionstilværelsen på ca. 80 pct. af indkomsten i arbejdslivet, hvis vedkommende går på pension ved folkepensionsalderen (69 år). Det betyder, at levestandarden fra arbejdslivet stort set kan opretholdes som pensionist.

Hvis samme person vil trække sig et år tidligere (68 år), kræver det, at vedkommende indbetaler 1 pct. ekstra til pensionsopsparingen om året fra alder 45 år for at få en levestandard på ca. 80 pct. i pensionstilværelsen. Og vil vedkommende gå på pension to år før tid (67 år), kræver det, at der indbetales 2,5 pct. ekstra til opsparingen om året.

”Hvis man ønsker at have muligheden for at gå på pension før tid, skal man i første omgang få styr på, hvordan det ser ud med opsparingen. Og er der i den forbindelse brug for, at man sparer mere op, gælder det, at jo tidligere man kommer i gang med ekstra opsparing, jo bedre muligheder har man for at kunne gøre drømmen om tidlig tilbagetrækning til virkelighed,” siger Anne-Louise Lindkvist.

Hun tilføjer, at hvis man vil gå på pension før tid, så skal man være opmærksom på, at man ikke får udbetalt folkepension i det eller de år, man trækker sig før folkepensionsalderen. I den periode er det en god idé at bruge eventuel opsparing i frie midler først, og har man herudover også sparet op via en såkaldt aldersopsparing kan man supplere med udbetalinger herfra – f.eks. som et engangsbeløb.

Den nye undersøgelse viser desuden, at blandt de 57-65-årige, som har en folkepensionsalder på enten 67 eller 68 år (for de 57-60-åriges vedkommende), ønsker knap hver 3. (29 pct.) at gå på pension som 66-årig eller tidligere.