Nyheder


Endnu en måned med flot afkast

16. september 2021

I den sidste sommermåned rundede pensionskassens medlemmer et afkast på op til godt 15 pct. i år

Medlemmer af ISP har opnået et afkast på op til 15,69 pct. i årets første otte måneder. I de forskellige alders- og risikogrupper hos medlemmer af pensionskassen med en ordning i markedsrente ser billedet sådan ud:

AlderModeratHøjLav
25 år13,74%15,69%9,93%
55 år13,74%15,69%9,93%
60 år11,69%14,19%7,59%
65 år9,67%12,70%5,28%
70 år7,68%11,23%3,01%

Afkastet hos en pensionsopsparer i ISP med 15 år til pension og en pensionsordning i markedsrente ligger godt placeret i en sammenligning med andre selskaber:

2021-afkast for markedsrenteprodukter

Kilde: Nikolaj Holdt Mikkelsen, uafhængig investeringsekspert, og Sampension.

Gevinst af strategien

Pensionskassen valgte sidste år at fastholde sin investeringsstrategi på trods af de usædvanlige vanskeligheder på markederne, og det gav gevinst i første halvdel af 2021. Det gælder især strategien om at overvægte value-aktier i forhold til vækst-aktier samt positioneringen til stigende renter.

”Value-aktier klarede sig specielt godt frem til og med maj i år, men efterfølgende har tendensen fra 2020, hvor vækst-aktier performede bedst, taget over. En stor del af value-aktiers performance er således forsvundet. På rentesiden har porteføljen været positioneret til stigende renter. De steg også først på året, mens billedet på det seneste er vendt lidt rundt. Obligationsporteføljen har dog fortsat leveret en pæn performance,” forklarer investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen.

Derudover fortsætter den gode performance på mange unoterede investeringer, bl.a. private equity, ejendomme og infrastruktur.