Nyheder
Flere år i job batter på pensionen
11. juni 2018
Hvis du udskyder din pension et par år, får du markant mere udbetalt – både fordi du når at indbetale mere, og fordi pengene skal række i færre år. Se, hvor stor forskel det kan gøre, om dine udbetalinger begynder, når du er 64, 67 eller 70 år.
Næsten seks ud af ti danskere arbejder nu helt frem til deres folkepensionsalder – og det er over fire gange flere end i 2004. Det viser en ny opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension.
– Tallene stemmer godt overens med den udvikling, vi ser i ISP. Flere medlemmer venter længere med at gå på pension, og det kan der også være gode grunde til, hvis man ser på den økonomiske side af sagen, siger Karin Elbæk Nielsen, direktør i ISP.
– Ved at udskyde sin pension i et eller flere år vil et medlem få en noget større udbetaling resten af sit liv. Dels arbejder og indbetaler medlemmet i en længere periode, dels skal den livslange pension strækkes over færre år, uddyber hun.
Så stor en forskel kan det gøre
I de to regneeksempler herunder kan du se, hvor stor betydning det kan have, om du går på pension som 64-årig, 67-årig eller 70-årig.
Eksempel 1 viser tallene for et 61-årigt medlem, som i fem-seks år har haft en ordning i ISP. Han indbetaler hver måned cirka 7.000 kr. på sin ordning, hvoraf en andel går til forsikringer.
Medlemmet indbetaler både til ratepension og livsvarig pension, og han har desuden overført en ratepension fra et andet pensionsselskab.
Medlemmet får i alt 100.000 kr. det første år ved at gå på pension som 64-årig og 164.000 kr. det første år ved at vente med pensionering, til han er 70 år.
Profil | Forventet årlig udbetaling fra ISP (livsvarig) | Forventet årlig udbetaling fra ISP (ratepension i 10 år) |
---|
Går på pension som 64-årig | 26.000 kr. | 74.000 kr. |
Går på pension som 67-årig | 40.000 kr. | 88.000 kr. |
Går på pension som 70-årig | 59.000 kr. | 105.000 kr. |
Eksemplet er vejledende og med afrundede tal. Tallene er vist som første års pension og vil ændre sig i løbet af udbetalingsperioden, idet ISP har valgt en udbetalingsprofil med faldende ydelser, så de største pensioner udbetales i de første år efter pensionering.
Eksempel 2 viser tallene for et i dag 52-årigt medlem, som i over ti år har haft en pensionsordning i ISP. Hun indbetaler hver måned cirka 11.000 kr. på sin ordning, hvoraf en andel går til forsikringer.
Medlemmet indbetaler alene til livsvarige pensioner.
Medlemmet får i alt 182.000 kr. det første år ved at gå på pension som 64-årig og 308.000 kr. det første år ved at vente med pensionering, til hun er 70 år.
Profil | Forventet årlig udbetaling fra ISP (livsvarig) |
---|
Går på pension som 64-årig | 182.000 kr. |
Går på pension som 67-årig | 237.000 kr. |
Går på pension som 70-årig | 308.000 kr. |
Eksemplet er vejledende og med afrundede tal. Tallene er vist som første års pension og vil ændre sig i løbet af udbetalingsperioden, idet ISP har valgt en udbetalingsprofil med faldende ydelser, så de største pensioner udbetales i de første år efter pensionering.
Husk også, at hvis du udskyder din pension til efter folkepensionsalderen, kan det desuden give dig mulighed for en højere folkepension. Det kan du læse mere om her.
Skal din pensionsalder følge med levetiden?
I takt med at den gennemsnitlige levetid stiger, har ISP og andre pensionsselskaber måttet regulere de livslange pensioner ned. Det skyldes, at et medlem gennemsnitligt set skal have pension i flere år – hvis altså medlemmet holder fast i sin pensionsalder.
Men hvis du tilsvarende arbejder til en højere alder, kan du skabe ”balance i regnskabet”, så den stigende levetid ikke betyder, at du får en lavere pension.
På ISP’s medlemsweb, Min Pension, kan du se prognosen for dine udbetalinger ved forskellige pensionsaldre.
Log på Min Pension
Læs også: Hvor længe skal dine penge række?