Nyheder
ISP styrker det digitale fundament
19. januar 2018
ISP har indgået ny aftale med Keylane, som siden 2010 har leveret det it-system, hvor medlemmernes pensionsordning håndteres. I løbet af de næste år vil ISP opgradere til en ny og fremtidssikret version af systemet.
ISP’s digitalisering giver dig løbende bedre muligheder for at følge med i og træffe vigtige valg om din pensionsordning.
Nu har ISP fra 1. januar 2018 forlænget aftalen med Keylane (tidligere Schantz), som leverer it-medlemssystemet. I løbet af de næste år vil ISP derfor opgradere til den nyeste version af systemet, og på kort sigt vil det øge pensionskassens udgifter til it.
Den nye aftale sikrer til gengæld, at ISP også fremover er med fremme i den digitale udvikling – til gavn for medlemmerne. Pensionskasserne DIP og JØP anvender samme system, så aftalen med Keylane er også et led i hensigtserklæringen om en fusion mellem DIP/JØP og ISP.
Læs også – ISP’s fremtid: Hensigten er en fusion i 2020
Fakta om Keylane
- Keylane er internationalt en af de førende it-leverandører til forsikrings- og pensionssektoren.
- Selskabet har base i Holland og afdelinger i syv lande, herunder Danmark.
- I alt har Keylane over 750 medarbejdere og omsatte i 2016 for over 90 millioner euro.
- I april opkøbte Keylane det danske it-selskab Schantz, som står bag ISP’s medlemssystem, Schantz Life.