Image No Description
Arrow Left
Ansvarlige investeringer

Hvad er ESG og ansvarlige investeringer?

Ansvarlige investeringer handler om i bund og grund om, at de selskaber og lande, som ISP investerer i, skal opføre sig ordentligt. Det sikrer vi gennem overvågning, løbende kritisk dialog med virksomheder og ikke mindst gennem åbenhed og transparens, så kunder og omverden kan følge med. 

Video - hvad er ESG

Kig med her og få en kort forklaring på, hvad ESG og ansvarlige investeringer er.


 
ESG er både ansvarlighed og gode afkast

At investere ansvarligt handler både om etik og moral, men også om gode afkast. Vores grundlæggende synspunkt er, de virksomheder der opfører sig ordentligt, også er de virksomheder med mest potentiale for værdiskabelse. Så for os er ansvarlighed og gode afkast ikke modsætninger - begge er en del af vores arbejde med at skabe mest mulig værdi for hver enkelt medlem i ISP.

De tre ESG-kategorier

Ansvarlige investeringer kaldes ofte for ESG, som er en forkortelse af de tre hovedkategorier af ansvarlighed:

  • Klima og miljø (Environment)
    Klimamål fra FN's Paris-aftale og begrænsning af CO2-udledning er naturligvis en væsentlig del af denne kategori, som dog også fokuserer på miljømæssig ansvarlig adfærd, overholdelse af den nationale miljølovgivning og generelt medvirken til et renere miljø og udbredelse af miljøvenlige teknologier.
     
  • Social ansvarlighed (Social)
    Menneskerettigheder, konventioner om tvangsarbejde og børnearbejde samt naturligvis retten til at organisere sig er nogle af fokusområderne, når en virksomheds sociale ansvarlighed skal vurderes.
     
  • God virksomhedsledelse (Governance)
    Handler om åbenhed og gennemsigtighed i rapportering fra virksomheder. Det gælder også i skatteforhold og lobbyaktiviteter, hvor ISP har et særligt fokus.

Baseret på fakta og internationale konventioner

Ansvarlighed og at 'opføre sig ordentligt' kan hurtigt blive elastik i metermål. Derfor er ISPs arbejde med ansvarlige investeringer baseret på internationale konventioner fra bl.a. FN, OECD og ILO. Samtidig har vi konkrete mål for fx CO2-reduktion i porteføljen og vi fremlægger åbent alle fakta om vores investeringer og ESG-indsats.